Skal vi gøre som Hans Pilgaard og gribe ind mod uretfærdigheder?

For godt en uge fik Hans Pilgaard uventet meget opmærksomhed. Det gjorde han, fordi han blandede sig, da han og kæresten blev vidner til, at to piger råbte af en hjemløs mand og morede sig over, at manden blev forskrækket.

Vi danskere er kendte for at være private og passe vores egne ting. Vi er svære at komme ind på, og man skal tvinge smilet frem på vores læber, når man møder os på gaden. Opmærksomheden omkring Hans Pilgaards reaktion er med til at bekræfte, at en sådan indblanding er undtagelsen snarere end reglen. Han har fået meget støtte med på vejen og stor ros for at gribe ind, da han så noget, som han mente var uretfærdigt. En del af de positive kommentarer lyder, at flere burde handle og gribe ind ligesom Pilgaard i stedet for at vende ryggen til i lignende situationer.

Hans Pilgaard forklarer selv, at han blev meget vred over situationen, og at han derfor brugte kraftige ord og vendinger. Bl.a. kaldte han en af pigerne for en arrogant kælling. Pilgaard står ved sin reaktion og dermed også de hårde ord og undskylder ikke, da han mener, at ordene var berettigede i situationen.

  • Mener du, at vi danskere er får dårlige til at gribe ind, når vi ser noget, som vi faktisk synes er uretfærdigt?
  • Mener du, at der er situationer, hvor det kan forsvares – måske endda anbefales – at holde sig udenfor?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *