Enkeltbillet til Mars?

enkeltbillet-til-marsSom der ser ud nu, får ca. 24 mennesker, efter endt selektions- og træningsproces, en enkeltbillet til Mars fra Jorden. De skal afsted i to hold i henholdsvis 2024 og 2026, og de kommer aldrig tilbage. Udvælgelsesprocessen sluttede i april sidste år.

Omkring 200.000 mennesker ønskede at være en del af projektet, men i skrivende stund er der kun 705 tilbage i konkurrencen om denne meget særprægede enkeltbillet, skriver mars-one.com.

Blandt de medicinske krav, som man skal kunne opfylde, er blandt andet, at man ikke må have nogen afhængigheder (alkohol, nikotin etc.). Man må heller ikke have, eller have haft, nogen former for psykiatriske lidelser.

I forberedelsen til rejsen og opholdet på Mars indgår hård træning i håndtering af lange perioder på isolerede steder, uden kontakt til familie og venner. Man skal kunne samarbejde effektivt under pres, og de kommende astronauter bliver oplært i medicinske, psykologiske og psykoterapeutiske procedurer. En del af træningen skal foregå i den arktiske ørken.

På redaktionen finder vi ekspeditionen yderst interessant, særligt det menneskelige aspekt. Begreber som fortrydelse og sammenbrud er blevet vendt hos os. Den menneskelige psyke har naturligvis også været med i projektledernes overvejelser. Der vil nemlig blive opsendt en kommunikationssatellit, som muliggør 24/7 kommunikation med Jorden både i form af lyd, video og billeder, og blandt tilbuddene i denne forbindelse, er psykologhjælp.

  • Hvad mener du, at motiverne kan være for at melde sig til Mars-one?
  • Hvad tror du, at der kan ske i det lille samfund på Mars, hvis et eller flere mennesker pludselig oplever at falde i en dyb krise, eksempelvis grundet stor fortrydelse og angst over situationen, og efterfølgende bliver psykisk ustabil (voldelig, depressiv e.a.)?

En kommentar til “Enkeltbillet til Mars?

  1. Jeg synes det er et virkeligt interessant emne.
    Jeg er simpelthen for glad for den blå himmel, sne, sol, sommer, den friske luft og naturen i sin helhed til at kunne forstå, at man kan få sig selv til at rejse væk fra alt det. Det er jo ikke noget man bare sådan lige kan fortryde når man først er taget afsted. Det er en envejsbillet.

    Det betyder altså, at man aldrig nogen sinde mere ser de personer man holder af og elsker over alt i verden. Det må næsten være det værste. Jeg tror derfor, at individer som tager på en sådan envejstur til den røde planet, enten er ensomme eller utroligt interesserede i videnskab og rumfart. De skal i hvert fald være helt afklarede med, at det er sådan de skal ende deres liv. Jeg håber bare den udvælgelsesproces bliver uhyre grundig, så det mest uhyggelige efter min mening ikke sker. Nemlig at en eller flere af deltagerne ombestemmer sig når det er for sent.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *