I orden at designe børn?

i-orden-at-designe-boernEn af overskrifterne i BT i dag, fortæller at rejsebureauet Kirurgirejser ikke tager stilling til etik. Rejsebureauet tilbyder at arrangere en rejse til en klinik i Cypern, der påstår at kunne sørge for, at forældrepars kommende barn får det køn, som de måtte ønske. De kan, så at sige, designe deres børn. Det er ikke lovligt at kønssortere i Danmark, og derfor vælger nogle par at tage til Cypern, hvor der er andre muligheder.

På klinikken forklarer man, at der kan være gode grunde til at foretrække det ene køn frem for det andet. Der findes arvelige sygdomme, som knytter sig til et bestemt køn, og klinikken kan dermed være vejen til et raskt barn.

Selvom man ikke selv må vælge sit barns køn i Danmark, så fik barnløse enlige kvinder i 2012 mulighed for at vælge sæddonor til deres barn på baggrund af et sæt udvidede kriterier. Førhen kunne man kun få adgang til oplysninger om eksempelvis øjenfarve og højde, men nu kan man også vælge donor ud fra dennes interesser, uddannelse, håndskrift og andre personlige kvaliteter. På den måde er vi et skridt tættere på de såkaldte designerbørn.

Køb MAM sutter

  • Mener du, at vi er gået for vidt med vores bioteknologiske viden i forbindelse med at få børn, således at vi mister respekten for livet og forskelligheden?
  • Eller er det at kunne vælge sit barns gener blot et naturligt led i menneskets evolutionsprocess, som vores intelligens har ført os til?

En kommentar til “I orden at designe børn?

  1. hvad er det for noget? jeg har aldrig hørt noget lignende. hvad bliver det næste? man må have respekt for den måde naturen nu en gang vælger at børn skal være. nogle kan få mange børn og andre kan slet ikke få børn. det er fint nok at hjælp lidt til hvis en kvinde ikke kan få et barn men skal vi nu til at vælge om vi vil have drenge eller piger? som jeg siger – hvad bliver det næste? så vil man måske kun have lyshårede børn eller blå øjne. det er skræmmende når sådan noget udvikler sig. man kommer jo til at tænke på visse historiske begivenheder. de forældre der ikke bare vil have et barn men har alle mulige krav til det barn skulle skamme sig. er i da skingrende sindssyge?

Leave a Reply to jørneigilsen Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *