Er Victoriamilan ansvarlig for utroskab?

Er Victoriamilan ansvarlig for utroskab?For ca fire år side åbnede Victoriamilan.dk deres datingside i Danmark efter at have haft succes i flere andre lande. Datingsiden har over 250.000 medlemmer, og tallet ser ud til at være stigende. Siden har mange tilfredse brugere, men den møder også omfattende kritik fra både brugere og fagfolk.

Hos victoriamilan.dk kan du oprette en anonym profil og møde din potentielle affære. Som mand skal du gøre en væsentlig større indsats end som kvinde, og det gratis prøve-abonnement er indrettet, så du ikke møder nogen. Altså skal du betale for at have din profil – ligesom på alle andre datingsider. Det fortæller kommunikationschefen for datingsiden i Danmark, Dominika Peczynski. Utroskab har altid været en realitet, og det vil det fortsætte med at være uanset hvad. Victoriamilan organiserer blot det uundgåelige. Selve utroskaben er ikke datingsidens skyld, men sker på baggrund af problemer i parforholdet, forklarer folkene bag hjemmesiden. I mange tilfælde kan en affære endda redde et ægteskab fra at gå i stykker, fordi man finder lidenskaben igen ved hjælp af affæren, mener de.

Mange af sidens utilfredse brugere beklager sig over omkostningerne i forbindelse med at have en profil. Desuden skal de betale for at få profilen slettet igen. Andre fortæller, hvordan siden har ødelagt deres parforhold og familie.

Flere parterapeuter forklarer, at de ikke mener, at siden kan fungere som et boost for parforholdet. Et parforhold skal baseres på åbenhed og ærlighed. Hvis man har problemer, så er det en god ide at søge hjælp hos en tredjepart, så man kan få talt ud og hørt hinanden. Og den tredjepart skal altså ikke være et sidespring. Datingsiden repræsenterer den lette udvej og er blot en pseudo-løsning på problemet, som vil vise sig uholdbar i den lange ende.

  • Mener du, at Victoriamilan.dk har ret i, at utroskab vil foregå uanset hvad, og at datingsiden, som blot er kulissen, derfor ikke kan pålægges noget ansvar for sidespring?
  • Mener du, at datingsiden, som reklamerer for affærer, vil fremme utroskab, og at datingsidens tilbud bærer en del af ansvaret for eventuelle ødelagte parforhold og familier?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *